DENMARK
Hej! Vi elsker au pairs fra Danmark, så tak fordi du tjekker os ud. Vores mål er at give dig den bedst mulige Au Pair in America-oplevelse fra start til slut. Det begynder lige nu – i dit hjemland!
Vores etablerede og lokale team er de bedste til fuldt ud at støtte dig med din ansøgning, interview, ambassadeaftale og værtsfamilie-placering. Så lad os komme i gang..
Med regionale interviewere over hele Danmark er vi her til at støtte dig og klar til at besvare dine spørgsmål, samt fortælle dig mere om hvorfor du skal vælge Au Pair i America til dit næste store eventyr. Vi taler dit sprog og ved præcis, hvordan det er at forlade hjemmet for at rejse. Vi vil meget gerne tale med dig og forklare, hvordan det hele fungerer, så kontakt os i dag for en uforpligtende snak.
Kontakt Os
Sundquistsgade 5
6400 Sønderborg
Denmark
tel: +45 52 11 97 09
LAV DIN EGEN PROFIL
Kom i gang med din grundlæggende info og tjek din egen Au Pair in America profil.
Du kan få adgang til din to-do-liste, tilføje billeder og meget andet.
Tag et kig, tilføj lidt og gem det til senere.
KLAR TIL AT ANSØGE?
Dit næste eventyr er kun et klik væk.
Start din ansøgning nu, og vores team i Danmark vil kontakte dig for at hjælpe dig ud på din store rejse.
BLIV AU PAIR I USA MED AU PAIR IN AMERICA
Her er muligheden for at få et spændende og lærerigt år!
At være au pair i Amerika er en meningsfuld måde at passe børn og få store oplevelser alt imens du møder nye venner fra hele verden, udhuler græskar til Halloween, udvikler dig personligt og møder USA. Nå ja, og bliver flydende i engelsk.
Når du er au pair, bliver du en del af en ny familie, deler din kultur og kombinerer børnepasning med et år fyldt med oplevelser, studier og rejse. Forestil dig at du deltager i festlighederne den 4. juli, spiser kalkun til Thanksgiving eller bygger snemænd om vinteren!
Du vil være en ven, ledsager og rollemodel for de børn, som du passer, så det er vigtigt at du oprigtigt kan lide børn. Alle vores værtsfamilier er kontrollerede og godkendte for at kunne blive en del af programmet.
Au Pair in America, var den første organisation, der fik tilladelse til at formidle au pairs til USA af de amerikanske myndigheder. Og ALOTT er den danske afdeling, der hjælper dig igennem ansøgningen og får dig godt af sted, så her er du i gode hænder.
USA som au pair destination er et sikkert valg, fordi au pair-programmet er overvåget og reguleret af den amerikanske regering. Det gør det til en af de mest sikre og pålidelige måder at opleve livet i USA på.
HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE AU PAIR I USA?
At være au pair betyder at du vil komme til at bo hos en amerikansk værtsfamilie og hjælpe dem i det daglige, mod at få kost, logi, flybillet samt lomme- og studiepenge. Du får dit eget værelse og mulighed for at skabe kontakt med andre unge fra resten af verdenen.
Udtrykket au pair betyder noget i retning af “på lige fod” og det er hensigten med et sådant ophold, at man bliver en del af sin værtsfamilie og deltager i dagligdagen på lige fod med resten af familiemedlemmerne.
Du skal under dit au pair ophold være til rådighed for opgaver i din værtsfamilie i op til 45 timer per uge, med børnepasning og forefaldende opgaver i hjemmet. Timetallet kan variere fra familie til familie, nogle har brug for færre timer, men du skal ikke forvente mere end 45 timer på en uge. Minimum 3 timer per uge skal du gå på kursus, og det betaler din familie for dig med op til 500 USD. Du bestemmer selv, hvad du vil studere!
At tilpasse sig en ny kultur er en udfordring, og du vil komme hjem stærkere, mere erfaren, og med en stor oplevelse i bagagen foruden at have forbedret dine fremtidsmuligheder
Danske au pairs er populære i USA, og der er stor efterspørgsel fra amerikanske familier. Større end vi kan følge med til, så kontakt os hurtigt, hvis dette er noget for dig.
Det er ikke tilladt at være au pair i USA uden at gå gennem en organisation, men hvorfor ikke også bare gøre det? Der er masser af fordele for ansøgere på dette program, og det er en af de billigste og sikreste måder at rejse ud i verden på.
Nøje udvalgte værtsfamilier
Du vælger selv din værtsfamilie – naturligvis!
Det er vigtigt for at du får et godt ophold i USA, at du er ved en familie, du selv har valgt, og har de rette forventninger til.
Du kommer i kontakt med forskellige familier, der har valgt at tale med dig ud fra, om de mener, du vil passe ind i deres familie. Dette foregår typisk på Skype, så du kan få så god en fornemmelse af hvem de er.
Og husk mavefornemmelsen. Det er mere vigtigt, at du kan lide familien, end at de bor et bestemt sted eller har en lækker bil.
Alle værtsfamilier har haft besøg af den Community Counsellor, der bliver din kontaktperson. Værtsfamilien har, lige som du, lavet en ansøgning, før de bliver accepteret på programmet.
De familier, der er på programmet, er blevet grundigt informeret om, hvad det vil sige at have en au pair i hjemmet. Mange familier har haft au pairs før, og gør alt hvad de kan for at du har det godt hos dem.
Masser af erfaring og sikkerhed bag din placering
Au Pair in America er det første au pair program i USA, der blev godkendt at de amerikanske myndigheder for mere end 30 år siden.
ALOTT har arbejdet sammen med Au Pair in America i 25 år og kan stå inde for den høje kvalitet og den store omsorg, de har for deltagerne på programmet.
Hvor i USA?
Der findes værtsfamilier på au pair programmet over hele USA, fra øst til vest, nord til syd, ja, sågar på Hawaii!
De fleste au pair familier findes, hvor der bor flest mennesker, dvs i det nordøstlige hjørne af USA, såsom New York, Boston, Washington DC, Chicago, Philadelphia og omegn.
Der er også masser af placeringer på vestkysten, San Fransisco, Seattle og sydpå i f.eks. Texas.
Hvem er du?
For at kunne deltage i au pair programmet, er der nogle krav fra de amerikanske myndigheder og værtsfamilierne, der skal opfyldes, for at du kan få en placering og det nødvendige visum til dit ophold.
Dette skal du opfylde:
- Være mellem 18 og 26 år (begge inklusive)
- Have et gyldigt kørekort
- Have dansk pas
- Være til rådighed 12 måneder som au pair hos en værtsfamilie
- Være sund og rask og aflevere en lægeerklæring
- Have afsluttet mindst 10. klasse med Folkeskolens Udvidede Afgangseksamen
- Tale engelsk på et rimeligt niveau
- Ikke have en kriminel baggrund, og kunne fremvise en ren straffeattest
- Være indforstået med programmets regler
- Have mindst 200 timers nylig børnepasningserfaring fra almindelig babysitning for ikke-familiemedlemmer. Hvis du skal passe børn under 2 år skal de 200 timer være erfaring fra denne aldersgruppe. Hjælp på en lokal skole, spejderleder, hjælper i ungdomsklub, gymnastiktræner, rideunderviser o.s.v. tæller også. ALOTT kan hjælpe dig med at specificere din erfaring.
- Skal du passe børn under 6 måneder, kræves en kighoste vaccination
13. måneds rejse
Efter at du har afsluttet dine 12 måneder hos værtsfamilien, kan du vælge at rejse rundt i USA i op til en måned, eller du kan vende hjem med det samme, hvis du hellere vil det.
Mange au pairs rejser med venner rundt og besøger Amerikas større byer og seværdigheder, mens andre køber spændende ture, som for eksempel busrejser eller campingophold.
Som du ved har USA et væld af kendte steder, man må se når man “nu alligevel” er her! Der er stor forskel på øst og vest og nord og syd, og det er bestemt værd at rejse rundt når du har fri/ferie, for at få den fulde oplevelse.
Vi kan hjælpe dig med at planlægge denne periode, og din Community Counsellor kan give dig detaljer, om de rejsemuligheder vi tilbyder.